ProGrow
til smågrise og slagtesvin
Foder er en væsentlig omkostning i produktionen af smågrise og slagtesvin. Derfor er det vigtigt at kunne måle grisenes reaktion på ændringer i foderblandinger og tidspunkt for foderskift.
Et 3D-kamera er en vigtig del af ProGrow. Det gør det muligt for systemet nøjagtigt at bestemme hver sektions gennemsnitsvægt og vækst baseret på tusindvis af billeder af grisene.
Manuelle vejninger giver et øjebliksbillede af grisenes vægt, men giver ingen informationer om udviklingen dag til dag.
ProGrow er et styringssystem, der sikrer valide realtidsdata for vægt og vækst, time for time, dag for dag.
Baseret på realtidsdata leverer ProGrow kontinuerligt information om fx konsekvenserne af, at en fodersilo løber tør for foder, og grisene ikke får foder i en periode.
ProGrow leverer her-og-nu-informationer på, hvordan arbejdsrutiner er udført, f.eks. om stalden er udtørret og forvarmet korrekt.
ProGrow bliver således et styringsværktøj for opfølgning på opgaver og til motivation af medarbejdere.
Fordele:
- Vigtige data så som daglig tilvækst, foderforbrug og vandindtag pr. dyr og foder pr. kg. tilvækst
- Hurtigt overblik og dybtgående analyser
- Information for løbende optimering
- Hurtig handling i tilfælde af uregelmæssigheder
- Fjernstyring af klima- og produktionsstyring