Forbedr luftfordelingen i brede stalde med chill-enheder
Et case-eksempel fra Polen
Bromargo er en af Polens førende fjerkræsvirksomheder med rugerier, opdræts- og avlsbedrifter og en specialiseret logistik til transport af rugeæg og kyllinger.
Bromargo valgte at bygge ekstra brede stalde på op til 24 meter for at imødekomme behovet for to redeområder i hver opdrætsstald. En bred stald med flere breeder er en effektiv måde at øge produktionen på. Staldens bredde og de to rækker med redeområder viste sig dog hurtigt at udfordre luftfordelingen inde i stalden.
En udfordring i brede stalde
I et ideelt scenarie kommer luften normalt ind gennem vægventiler, følger loftet, når midten af stalden og falder til jorden, hvor den når bestanden og fortsætter mod væggene. Men på grund af staldens bredde kunne luften ikke nå midten, før den faldt til jorden. En anden stor udfordring var de to rækker med redeområder, der løber fra den ene ende af stalden til den anden. Rederne udgjorde store forhindringer for luften, som medførte, at luftbevægelse mellem rederne og væggene var minimal. Manglende luftbevægelse mellem reder og vægge førte til våd strøelse, hvilket førte til øgede koncentrationer af ammoniak og en øget risiko for trædepudedermatitis. Det ujævne klima fik fuglene til at samle sig i klynger, hvilket resulterede i mange gulvæg frem for at lægge dem i rederne.
Recirkuler luften for at komme videre
Løsningen viste sig at være enkel, men meget effektiv – DA 65-600 chill-enheder til at recirkulere luften. Vi hængte chill-enhederne op fra loftet, hvor de recirkulerer luften og fordeler den i hele stalden. Chill-enheden kan kaste luften langt, som gør det muligt også at nå områderne mellem væggene og rederne, hvilket giver et pænt og ensartet klima.
Siden installationen af chill-enhederne har Bromargo oplevet en markant forbedring af staldklimaet. Chill-enhederne har givet så meget luftcirkulation i stalden, at Bromargo ikke længere skal døje med våd strøelse. Det forbedrede indeklima medførte et mere behageligt miljø for dyrene i rederne, hvilket resulterede i færre gulvæg. Driftslederen bemærkede også mindre klyngedannelse blandt fuglene og en mere jævn fordeling af bestanden på gulvet.
Du kan læse mere om DA 65-600 chill-enheden her.